Skip to main content

Psykoterapi

Emotions Fokuseret Terapi (EFT)

Jeg tilbyder psykoterapeutiske samtaler med udgangspunkt i Emotions Fokuseret Terapi (EFT). EFT er en oplevelsesorienteret psykoterapeutisk tilgang, der som den første og eneste terapiform inden for den humanistisk eksistentielle psykoterapeutiske tradition er anerkendt som evidensbaseret. Læs eventuelt mere om terapiretningen her.

Jeg har fuld tavshedspligt, og jeg er forpligtet til løbende at gå i supervision. Jeg arbejder efter Dansk Psykoterapeutforenings etiske regelsæt.

Følelserne er vores indre kompas

Emotions Fokuseret Terapi anser vores emotioner/følelser, for at være vores indre navigationssystem – kompasset der fortæller os, hvad der er rigtigt og vigtigt ”her og nu”, hvad vi har behov for, og hvordan vi har brug for at handle i overensstemmelse med situationen og os selv.

Så hvad enten dit tema omhandler personlig udvikling, negative mønstre eller en livskrise, vil du i terapien få mulighed for at arbejde dig hen imod en mere meningsfuld, afbalanceret og autentisk måde at være i verden på for dig. Vi vil arbejde med opmærksom på dine kropslige fornemmelser, dine følelser og dine måder at udtrykke dem på. Du vil lære at mærke, acceptere og regulere følelserne, så du selvkærligt kan handle hensigtsmæssigt og i overensstemmelse med dig selv. Dette vil ofte fører til en oplevelse af transformation, større meningsfuldhed og balance, samt en følelse af at stå stærkt i dig selv.

Psykoterapi

Jeg hjælper dig med at vende negative mønstre til positive

Hos mig får du mulighed for at udforske dét, der fylder i dit liv lige nu. Jeg tilbyder et empatisk og respektfuldt rum, hvor du kan arbejde med de mønstre, der hindrer dig i at leve det liv du ønsker, og hjælper dig til at få fat i de ressourcer og potentialer som ligger i skyggen og måske er glemt.

Står du i en uafklaret situation i dit liv, føler du dig presset eller stresset af hverdagens mange pligter og gøremål, fylder dit arbejde uhensigtsmæssigt meget, eller er du kørt fast i negative mønstre, som du bliver ved at gentage og hænge fast i, selvom de er dårlige for dig? Måske er det endnu ikke helt tydeligt for dig, hvad der egentlig er på spil i dit liv? 

At være tro over for dig selv og dine behov og at have modet til at være den, du dybest set ér – er en længsel som du måske kender til?

Psykoterapi

At blive sine følelser bevidst

At arbejde med følelserne som vores pålidelige og trofaste navigationssystem, er for mig dybt inspirerende og meningsfuldt. Jeg har på egen krop oplevet den store udvikling og transformation det er, at blive bevidst om og få forståelse for, hvordan fænomener, livssituationer og kriser kan sætte sig som uhensigtsmæssige mønstre der, mere eller mindre bevidst, gentager sig endeløst.

At opleve den store glæde og lettelse det er, når livet og relationerne, med alle sine udfordringer og til tider uforståelige veje, kan blive konstruktivt tilgængeligt når jeg forholder mig tilstedeværende og accepterende overfor mine egne følelser. At lade følelserne være dét de er og agere ærligt i overensstemmelse med dem, har for mig personligt været den største bevægelse og transformation i mit liv.

Har du spørgsmål?

Eller andre henvendelser